søndag den 6. januar 2013

Deals i København

Det er ufatteligt at Groupon, Sweetdeal, Downtown, og What-ever-tilbud og deals stadig kan finde nye klinikker i København, som vil risikere indtjening og overlevelse ved at køre tilbud med 50% eller mere i rabat.

Og det er ufatteligt, at der stadig findes kunder, som vil lade sig rive med af en brasiliansk voksning med 67% rabat, men hvor behandlingen er overstået på 20 minutter. Jeg håber for hende selv - kosmetologen - at hun har høreværn på. Hvis man kan klare 3 x Brazil wax på en time, må det gøre ondt - også på kunden.
P.S. Det er ikke en opfundet situation. Jeg har selv mødt en klinikejer på Strøget i København, som pralede af, at kunne klare 3 kunder i timen. Når man ikke vil betale mere end halv pris, må man tage følgerne!

Men det ser ud til at fortsætte, så udnyt endelig chancen og tag et wellness-tilbud i København til halv pris.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv gerne en kommentar herunder