søndag den 10. juli 2011

Tur til Vimmerby

Tag ungerne med til den smålandske by Vimmerby. Selv bynavnet lyder lidt som noget fra et eventyr, og byen ser da også ud, som byerne gør i Astrid Lindgrens bøger. Og det er der jo ikke noget mærkeligt i, da hun har skrevet mange af bøgerne, mens hun boede i Vimmerby.

Lige uden for Vimmerby er der bygget en temapark, Astrid Lindgrens Värls (Verden) over mange af hendes berømte bøger. Her kan børnene møde Pippi Langstrømpe, Ronja Røverdatter, Emil fra Lønneberg og mange af de andre figurer fra bøgerne i deres vante miljøer. Pippi Langstrømpe bor i Villa Villakulla i fuld størrelse, Bulderbyen fra Alle vi børn i Bulderby er i ministørrelse og Mattisborgen er i stor størrelse. Så der er noget for børn og barnlige sjæle i alle aldre.
Astrid Lindgrens Verden er perfekt til et par dages ophold i Vimmerby og omegn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv gerne en kommentar herunder